Ofte stillede spørgsmål (OSS)

På denne side:


Hvem gennemfører undersøgelsen?

Undersøgelsen gennemføres af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i samarbejde med Verian. Eurofound er et af EU's agenturer, og Eurofound fokuserer på leve- og arbejdsvilkår for befolkningerne i Europa, og på hvordan de ændrer sig med tiden.

Eurofound indgår i tæt samarbejde med europæiske institutioner, nationale regeringer, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, virksomheder og arbejdstagere med det formål at forbedre arbejdsforholdene i Europa.

Læs mere om Eurofound på hjemmesiden.

Verian er et analyseinstitut, der rådgiver kunder inden for regeringer, den offentlig sektor, ngo'er og nationale kontaktpunkter vedrørende gennemførelse af offentlig politik, programmer, serviceydelser og kommunikation til offentligheden. Konkret gennemfører Verian interviews med mange forskellige mennesker for at skaffe nyttig indsigt i udviklingen inden for samfundsforhold, politik og erhvervsliv i Europa.

Læs mere om Verian på hjemmesiden.

Til toppen


Hvorfor er jeg inviteret til at deltage i undersøgelsen?

I forbindelse med undersøgelsen gennemføres interviews med ca. 50.000 arbejdstagere i over 30 europæiske lande. I hvert land er der blevet udvalgt en stikprøve af befolkningen efter strenge analysestandarder for at sikre, at stikprøven er repræsentativ for alle arbejdstagere i landet. Alle arbejdstagere i de enkelte lande har en kendt og positiv (over nul) sandsynlighed for at blive udvalgt.

I den proces er du blevet tilfældigt udvalgt til stikprøven af borgere, der bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen. Invitationen gælder kun dig og kan ikke gives videre til en anden. Hvis du ikke deltager, bliver personer som dig muligvis ikke repræsenteret i undersøgelsen, som de burde.

Vi ønsker at forsikre dig om, at vi ikke har andre oplysninger om dig eller din husstand.

Til toppen


Hvorfor er min holdning vigtig?

Din besvarelse kommer til at danne grundlag for at forbedre den politiske indsats på områder såsom arbejdsforhold og kvalitet i beskæftigelse for alle arbejdstagere i dit eget land og i hele Europa.

Derfor har vi brug for personer i alle aldersgrupper og med forskellig baggrund til at deltage i undersøgelsen. Ellers bliver resultaterne ikke repræsentative for alle arbejdstagere i Danmark. Man kan sige, at du taler på vegne af tusindvis af andre, der er ligesom dig.

Til toppen


Hvad skal jeg gøre?

Er du mellem 16 og 74 år, og har du udført arbejde som ansat eller selvstændig i den seneste uge - helt ned til 1 time - og har du fået betaling i penge eller naturalier for dit arbejde? Ved at deltage i undersøgelsen om arbejdsvilkår i Europa kan du give din mening til kende og repræsentere andre arbejdstagere, der ligner dig.

Hvis du har modtaget et brev med en invitation til din husstand til at deltage i undersøgelsen, skal du ganske enkelt gå ind på hjemmesiden og indtaste det unikke nummer og adgangskoden, du har fået i invitationen.

Hvis der bor mere end én person i alderen 16-74 år i din husstand, der har udført arbejde som beskrevet, kan flere medlemmer af husstanden deltage.

Hvis du har oplyst din e-mailadresse eller dit telefonnummer til os, og du har modtaget invitationen via e-mail eller SMS, skal du bruge det link til undersøgelsen, du har modtaget. Det er et unikt link og kan kun bruges af dig.

Via linket kommer du direkte til internetundersøgelsen.

Som tak for bidraget modtager alle deltagere i undersøgelsen et gavebevis. Du kan også vælge at donere et tilsvarende beløb til velgørenhed, hvis du foretrækker det.

Til toppen


Jeg kan ikke få adgang til undersøgelsen via internettet? Hvem kan hjælpe mig med login?

Hvis du har modtaget invitationen pr. brev, kan du foretage login med det brugernavn og den adgangskode, der står i brevet. Hvis dit brugernavn eller din adgangskode ikke virker, kan du kontakte os ved at klikke på Support nederst på skærmen.

Hvis du har fået en personlig invitation eller er blevet ringet op og har sagt ja til at deltage, har du ikke brug for brugernavn og adgangskode. Så har du modtaget en e-mail eller SMS med link til undersøgelsen, og du kommer til undersøgelsen ved at klikke på linket. Hvis du ikke har modtaget e-mail eller SMS, eller hvis linket ikke virker, kan du kontakte os ved at klikke på Support nederst på skærmen.

Til toppen


Hvordan får jeg mit gavebevis?

Som tak for din deltagelse får du et gavebevis. Når du har besvaret spørgeskemaet, kommer du til vores side med tak for hjælpen, hvor du kan vælge mellem forskellige gavebeviser eller donere beløbet til velgørenhed.

Du skal bruge de samme loginoplysninger som for at få adgang til undersøgelsen.

Til toppen


Hvad sker der med min besvarelse?

Din besvarelse og dine oplysninger bliver udelukkende brugt som grundlag for politikudformning og analyser. Din besvarelse er med til at give os et indblik i de faktiske arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i Europa, og dine svar kommer til at indgå i en evidensbase som udgangspunkt for at udvikle bedre politik og derigennem forbedre kvaliteten i beskæftigelse.

De spørgsmål, vi stiller, handler om forskellige forhold vedrørende arbejdslivet, herunder hvordan du arbejder, din arbejdstid, forholdet mellem arbejde og privatliv, og hvordan dit arbejde påvirker dit helbred. Det kræver ingen særlig viden at besvare spørgsmålene.

For at kunne gennemføre undersøgelsen korrekt, beder vi også om nogle personoplysninger. Vi sikrer, at din besvarelse bliver behandlet på en måde, så ingen kan identificere dig personligt ud fra dine svar. Din besvarelse indgår sammen med de øvrige besvarelser i et samlet "datasæt" der bruges som baggrund for politikudformning og analyser.

Undersøgelsen om arbejdsvilkår i Europa indsamler et meget bredt datasæt, der kan danne baggrund for analyser på mange forskellige områder. Eksempler på de nyeste udgivelser:

[EN] Privilege or necessity? The working lives of people with multiple jobs
[EN] Gender equality at work
[EN] How your birthplace affects your workplace
[EN] How does employee involvement in decision-making benefit organisations?
[EN] Striking a balance: Reconciling work and life in the EU
Arbejdsvilkår i covid-19-tider: konsekvenser for fremtiden
[EN] Working conditions and workers' health
[EN] Working conditions in a global perspective

Til toppen


Ønsker du mere information om Eurofounds opfølgende undersøgelser?

I slutningen af undersøgelsen spørger vi dig, om du er interesseret i at deltage i fremtidige undersøgelser, der gennemføres af Eurofound.

Hvis du ønsker at deltage, bliver du spurgt om dine kontaktoplysninger. De gemmes hos Eurofound i højst to år, så du kan kontaktes til fremtidige undersøgelser. Ved eventuelle fremtidige undersøgelser oplyser Eurofound, hvor lang tid det tager at besvare dem.

Til toppen


Hvordan beskyttes mine data?

Alle besvarelser og oplysninger, du afgiver, behandles strengt fortroligt, og deltagelse i undersøgelsen sker anonymt. Alle indsamlede data anvendes udelukkende til forskningsformål.

Det er frivilligt at deltage, og det kræver ingen særlig viden at besvare spørgsmålene.

Vi tager datasikkerhed, datalagring, databeskyttelse og fortrolighed meget alvorligt. Vores datasikkerhedsprocedurer minimerer risikoen for datatab og sikrer, at fortroligheden vedrørende respondenternes besvarelser til enhver tid beskyttes.

Læs mere i vores databeskyttelsesmeddelelse her.

Til toppen


Jeg vil gerne deltage, men jeg har ikke modtaget en invitation. Hvad kan jeg gøre?

Deltagerne i undersøgelsen er tilfældigt udvalgt blandt alle adresser i dit land. Med metoden til tilfældig udvælgelse sikrer vi, at personer fra forskellige aldersgrupper, regioner, socialklasser og uddannelsesniveauer bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen.

Vi sætter stor pris på din interesse, men du kan kun deltage i undersøgelsen om arbejdsvilkår i Europa, hvis du har fået en personlig invitation fra os.

Til toppen


Hvor kan jeg få hjælp, hvis jeg oplever sundheds- eller sikkerhedsproblemer eller vold på arbejdspladsen?

Hvis du oplever sundheds- eller sikkerhedsproblemer eller vold på arbejdspladsen, skal du omgående søge professionel støtte. Du finder en liste over hjælpelinjer og informationscentre i dit land her.

Til toppen


Hvem kan jeg tale med, hvis jeg har andre spørgsmål om undersøgelsen om arbejdsvilkår i Europa?

Du finder svarene på de oftest stillede spørgsmål vedrørende undersøgelsen her.

Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os direkte ved at klikke på Support nederst på skærmen. Vi er klar til at hjælpe med at svare på dine spørgsmål.

Vi vender tilbage hurtigst muligt og normalt inden for fem arbejdsdage.

Til toppen